Har du en mobilmast der du bor?

Nationalisering er blandt pincnrpperie i det socialistiske system hvor staten kan konfiskere al privat ejendom med pe5skud om den almene interesse.Nogle islamiske f8konomer har tilladt en statslig overtagelse af privat ejendom hvis den almene interesse kre6ver det. Deres argument er at al ejendom tilhf8rer fe6llesskabet, og det er den islamiske stat der tildeler ejendomsretten til individer der bruger denne ret som ve6rende formynder/ve6rge for fe6lllesskabet. Derfor skal han opfylde de nf8dvendige betingelser for forvaring mens han udnytter fra den. Hvis han misbruger sin ret eller misbruger ejendommen eller er til fare for eller skader den almene vel, se5 besidder fe6llesskabet (staten) autoritet og juridisk myndighed til at fratage ham den.Argumentet er bl.a. baseret pe5 beretningen om kaliffen Umar (ra) der tog en del af en stor stykke jord tilbage fra Bilal (ra) som Profeten (fred ve6re med ham) havde fore6ret ham, fordi han alligevel ikke kunne gf8re hele jorden brugbar. Ergo kan den islamiske stat tage i besiddelse alle de ting der er nf8dvendige for fe6llesskabet's interesse, iff8lge denne mening. Iff8lge forfatteren accepterer Islam ikke i dette da privat ejendomsret er ukre6nkelig i Islam, dette standpunkt udtrykkes pe5 ff8lgende me5de: de ejendomme som er gyldige iff8lge Shariah se5 har ingen regering eller parlament ret til at konfiskere dem eller fratage deres ejere islamiske rettigheder. Under de6kke af ”fe6llesskabet’s ve og vel” kan intet system etableres som tilsidese6tter de rettigheder som Shariah har tildelt . I stedet kan staten indkre6ve skat iff8lge forfatteren.Dog har forfatteren et andet sted udtrykt en undtagelse pe5 ff8lgende vis: Kun se5danne industrier og forretninger er tilladte for staten at administrere, som er nf8dvendige for det nationale liv se5fremt individer enten ikke er parate til at varetage dem eller disses varetagelse hos individer skader den reelle almene interesse (Islam aur jadeed muashi nazariyat, s.106).

siger:@ Morten, det fe5r mig til at te6nke pe5 at fone6stemer bruges meget atkvit i navne fantasylitteratur. Te6nk bare pe5 Tolkiens Morgoth, Mordor, Morgul, Moria vs. Galadriel, Glorfindel, Fingolfin og Gilgalad.@ Adam, det lyder meget plausibelt. Fone6stemerne minder lidt (/en del/meget) om morfemer, og kan vel udledes via samme kognitive mekanismer som morfemer udledes via.Din anden kommentar mindede mig om Lars Trap-Jensens sprogminut for nyligt om . Jeg har altid antaget at sammenhe6ngen var tilfe6ldig, hvilket den ikke er. Samtidig vil jeg bestemt ikke udelukke at ordet slave' smitter af pe5 vores opfattelse af slavere.@ Kirsten, te6nk ogse5 pe5 bogstavet o'. Det er vist det eneste bogstav man med rimelighed kan sige er formet som vores mund ne5r vi udtaler det. (Og er det tilfe6ldigt at e6g' hedder ovum' pe5 latin altse5 at rodvokalen er den lyd som frembringes hvis man efterligner e6ggets form med munden, og staves med et bogstav med samme form?)

siger:Der er en meget vigtig flonrarikg jeg ikke synes der her e5bnes ne6r nok for:Helt elemente6rt pre6ges en i-lyd i hf8jere grad af de hf8je formanter end eksempelvis en o-lyd og lige se5 grundle6ggende vil resonansen sf8ge hen til de tilsvarende korte hulrum (hf8j frekvens ~ kort bf8lgele6ngde; lav frekvens ~ stor bf8lgele6ngde).Det er altse5 helt naturligt, ne5r man kan observere, at det synes universelt at have forke6rlighed for i-lyde om det der er sme5t og o-lyde om det der er rundt/ dybt/ mf8rkt. Selv blandt akustikere, som er nogle ve6rre algoritme-ryttere, ser man sig nf8dsaget til at inddrage ordvalg som i skaber retning; [ɑ] skaber rum de skal jo forholde sig til, hvordan sangernes vokallyde folder sig ud i de rum, som de formgiver akustisk.Jeg har som ge6stele6rer arbejdet med kor pe5 hf8jt professionelt niveau, hvis medlemmer aldrig havde te6nkt over, at man skaber klang med hele kroppen. En elemente6r f8velse som at intonere hhv. O, [ɑ] og I mens man me6rker kroppens resonans med he6nder pe5 isse og bryst (til en begyndelse) blev for dem noget af en revolution. Prf8v selv! Dette ge6lder naturligvis mere udpre6get for sang end tale, men hvad kommer ff8rst, hf8ne eller e6g gok eller pip?De lovme6ssigheder Knud beskriver handler ogse5 me5ske i hf8jere grad om konsonant-sammense6tninger, og vi har altse5 endnu et par argumenter i bf8ssen for, at de ogse5 kan betragtes ud fra nogle helt organiske og oplagte sammenhe6nge men nu er det ikke le6ngere sme5sent, men lidt for tidligt pe5 morgenen!